Prøv skoene i vores butik
Kompagnistræde 37, København
Ønsker du hjælp?
+45 53 78 34 44
Gratis forsendelse
og retur i Danmark
Om 2019-01-31T13:54:48+00:00

Opdag mærket og designeren bagved det

Henriette Øst Hansen kombinerer sin danske designæstetik med elegant italiensk håndværk.

I sit design henter Henriette Øst Hansen stor inspiration fra kunst og historiske elementer. Før hun startede sit eget brand, skærpede hun sit talent og sin viden om skodesign af høj kvalitet gennem arbejde i Italien og Danmark. På den måde har hun fået erfaring inden for et både bredt og specialiseret spektrum af designprocesser – fra elegante damesko hos Bruno Magli, et italiensk luksus brand med stor fokus på det æstetiske udtryk og klassisk elegance, – til jagtstøvler hos Härkila, et dansk jagtbrand med strenge krav til funktionalitet og komfort.

Med opstarten af sit eget brand ønsker Henriette Øst Hansen at tage det bedste fra begge verdener – og så tilføje sin egen personlige signatur. Hun mener, interessant design opstår når man finder den perfekte balance mellem tidløs elegance og funktionel komfort tilsat et uventet element.

Om sin designvision siger Henriette:

”Jeg elsker at blive overrasket over en designidé, som jeg ikke selv havde tænkt på, og håber at kunne give enhver, der ser mit design netop den oplevelse.”

 

 

 

Henriette Øst Hansen sko er originale – alle dele er lavet fra bunden!

Ved at anvende gennemtænkt design og testede prototyper og ved at trække på den kendte italienske håndværkstradition, er det lykkedes at skabe sko med ekstraordinær god komfort uden nogensinde at gå på kompromis med udtrykket. Alle skoene er håndlavet i Toscana i Italien på en mindre, familieejet fabrik, hvor specialviden er nedarvet gennem generationer. Læsten, hælen og ydersålen er produceret på forskellige andre fabrikker i Toscana. Læderet er hovedsagelig produceret på et luksusgarveri uden for Milano, som hele tiden arbejder målbevidst på at udvikle de mest miljøvenlige garveprocesser.

I et par sko fra Henriette Øst Hansen vil du opleve komforten ved de særlige indersåler, som er stødabsorberende og som aktiverer muskler og blodcirkulation for at undgå ømme eller trætte fødder. Alle sko med lukket tå anvender den såkaldte Bologna konstruktion, som giver en fleksibel forfod og en ”handske-blød”-fornemmelse.