Prøv skoene i vores butik
Kompagnistræde 37, København
Ønsker du hjælp?
+45 53 78 34 44
Gratis forsendelse
og retur i Danmark
Inspirationen 2018-09-17T13:43:05+00:00

Om inspirationen fra Guldhornene

fortæller Henriette Øst Hansen:

Min fascination af Guldhornene begyndte, da jeg hørte om dem som barn. Min historielærer fortalte, at en ung pige havde fundet det første horn, da hun snublede på vej til en fest. Først havde hun troet, hun var faldet over en gren eller en sten, men da hun så nærmere efter, så hun en mærkelig, tilmudret genstand, hvor det ikke var nemt at sige, hvad det dog kunne være. Hun tog den med som en slags bevis, hvis hun skulle forklare, hvorfor hun kom for sent. Da hun senere kom hjem, gemte hun den under sengen og glemte alt om den. Nogen tid senere fandt hun den frem igen . Mudderet var tørret og delvist faldet af, så man kunne se et gyldent skær. Det endte med at hun bragte fundet til en guldsmed og der senere det videre til kongen.

Den historie har altid synes var fantastisk – en unge pige, der kunne snuble over en skat helt ud af det blå og fuldstændige uden at vide, hvilket utroligt fund det var! Jeg kunne ikke lade være at tænke, at det samme kunne ske for mig, så jeg begyndte at blive meget opmærksom på hvor jeg trådte! Selvom jeg ikke er stødt på historiske kilder, der bekræfter fortællingen, lever min fascination stadig. Og det er netop denne fascination af det historiske, mystiske og historiefortælling som har inspireret  min første kollektion.

På grund af deres særlige historie har Guldhornene været genstand for mange debatter såvel som kilde til kunstnerisk inspiration. De historiske beretninger om hornene er omgivet med en del mystik og ofte tilført en del dramatik. Det sidste ikke mindst fordi de originale horn ikke længere eksisterer. Ifølge Nationalmuseet blev begge horn lavet omkring 400 år efter Kristi. De var dekoreret med nordiske og romerske motiver. Det ene horn havde desuden en runeinskription.

Det længste horn blev fundet ved Gallehus i Sønderjylland i 1639. Det korte horn blev fundet kun få meter derfra, men først i 1734, altså næsten 100 år senere. I 1802 blev Guldhornene stjålet fra det museum de var udstillet på og smeltet om. Det vi ved i dag om hornenes udseende stammer alene fra tegninger fra 1600- og 1700-tallet. Mange deltaljer er derfor usikre. To sæt kopier er blevet lavet gennem tiden. Ét blev lavet i 1859-60, og dengang var størrelsesforholdene vist for store. Et andet blev lavet i 1970’erne i samme størrelse som de oprindelige horn, men hvor hornenes krumning var noget anderledes. Som designer er min nysgerrighed ikke kun rettet mod myterne og historierne. I kollektionen har jeg også ladet mig inspirere af dekorationerne. De originale motiver er ikke fuldt tilgængelige, men det er kendt, at hornene var dekoreret med menneske- eller dyrelignende figurer, kentaurer, folk med hjelme med horn, springende dyr, ryttere og trehovede økse-bærende figurer.

Den første fortolkning af hornene og deres dekorationer blev præsenteret i 1600-tallet af Ole Worm, som troede, at det lange horn var et krigshorn og at billederne skulle belære om dyder og gode sæder. Skønt historikere gennem tiden ofte har antaget, at disse figurer repræsenter forskellige myter, er der dog ingen historisk entydig fortolkning af figurerne.

Al historisk information er hentet fra Nationalmuseet